Velkommen år 2019. Hvis du bare tilnærmelsesvis kommer til at ligne det år, vi lige har forladt, er jeg helt klar, for så venter der så mange dejlige øjeblikke forude, at jeg slet ikke kan vente med at tage hul på dig.
2018 bød på masser af udfordringer. Mange svære uger, dage og timer, stod vi igennem.
Der var perioder, hvor jeg næsten kapitulerede, men allermest af alt, var du et år fyldt med smukke, lidenskabelige, sjove, ånds-rige og fantastiske øjeblikke. Du fyldte mig med oplevelser af den gode slags.
Øjeblikke, der var så smukke, at jeg fældede tårer. Timer, som var så fantastiske, at jeg glemte at trække vejret og dage, hvor jeg næsten ikke hørte andet end egen latter. Lyse timer fulde af sol i både bogstavelig og overført betydning har du givet mig, søde 2018.
Det var på tide, du kom forbi, hvis du spørger mig. Egentlig er jeg ikke sådan en, som klager en hel masse. Jeg er faktisk rigtig god til at se alt det, som er godt og sjældent bruger jeg tid på at dvæle ved det, der ikke er, men efter et år som dig, kan jeg mærke, at jeg trængte.
Jeg er i overskud. Mine smil ligger lige under overfladen og finder hurtigt vej til mundvige, der gerne peger op og direkte ind i de dybe smilehuller, der gennemborer mine kinder. Mine grin er mange, lange, rigelige og højlydte. Maveboblerne ligger på lur hele tiden og jeg er grundglad og tilfreds helt ind i knoglerne.
Jeg har endda tilladt mig selv lange perioder uden bekymringer. De har ligget latent i baghovedet de sidste mange år, men de gav slip i løbet af sommeren og jeg er så tilpas med at være lige her, lige nu.
FOTO: Kenneth serverede blandt andet østers og siden en torsk, der smagte, så englene synger endnu.
Sommerhus – hvem så lige det komme?
Forude venter et år, der skal fyldes med familie, gode venner og sammenkomster både her på Tjørnevang og ikke mindst i det sommerhus, der skulle vise sig at være en af de største gaver, vi fik i 2018.
Vi nærmer os en stand, som tillader, at vi begynder at bruge og overnatte på stedet, der allerede har indtaget mit hjerte i en grad, så jeg ind imellem længes så meget, at det gør ondt. Jeg glæder mig til at dele det med ham, jeg elsker. Med dem, jeg elsker. Sikke skønne timer og dage, uger og år, er ligger forude. Jeg glæder mig sådan til at tage hul på det hele.
Ro, hvor det er vigtigst
2018 bød mestendels på ro, hvor det er vigtigst; nemlig blandt dem, jeg elsker. Det var ikke lutter lykke, men også stor ulykke, der kom til at farve 2018, men overordnet set var det et år, der gav ro og bød på masser af kærlighed alle de steder, hvor de fortjener det.
Når der er ro blandt dem, jeg elsker, er der ro i mig. Det kender du sikkert. Vi kan bedst lide, at vores elskede har det godt.
Nu venter år tyvenitten. Du er velkommen …
Nu venter det nye år – tyvenitten – og jeg håber, at det fortsætter, som jeg gled ud af atten; med smil både indeni og udenpå.
Jeg er altid taknemmelig for livet, hverdagen, de mennesker, jeg er heldig at vide, elsker mig og i det hele taget bare taknemmelig for hvert eneste sekund, jeg bliver givet, men sikke et år, jeg lige forlod. Det var noget ganske særligt.
Jeg gentager gerne. Jeg siger det bare …
Ingen forsætter her fra, men …
Jeg bruger ikke det med nytårsforsætter, men jeg vil nu alligevel tillade mig at ønske, at jeg får mere tid og overskud til at skrive herinde, for det holder jeg meget af at gøre. Jeg ønsker også at blive bedre til at skabe små overraskelser for Kenneth; koncerter, foredrag, biografture, aftenbadeture ved Vesterhavet, kærestebreve og spontane ture ud i verden.
Jeg vil også tillade mig at ønske, at jeg bliver helt vildt god til at ses med venner, veninder og min elskede familie. Gode samtaler, vin, solnedgange og livsglæde gør sig bedst, når det deles med dem, man elsker, så flere sammenkomster i tyvenitten, tak – jeg er klar!
Hvad venter jeg på? Ingenting. Jeg er da forlængst i gang. Hvad med dig?
- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -
Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.
11 kommentarer
Vibeke
14. januar 2019 at 09:02Hvor dine ord bare gør godt. Tak.
Er fantastisk 2019 til dig. Ja,- jer alle sammen i Garnudsalg.
Karina Simonsen
5. januar 2019 at 11:39Godt nytår! Det er fortsat en fornøjelse – inspirerende og hyggeligt – at følge dig.
Liselotte
7. januar 2019 at 14:44Tak skal du have, Karina :-)
Pernille Lauritsen
4. januar 2019 at 18:23Rigtig godt nytår – kan man være heldig at få opskriften på den lækre torsk?
Liselotte
7. januar 2019 at 14:19Der er ingen, Pernille. Kenneth bruger aldrig opskrift :-)
Frk.Anemone/Ulla
4. januar 2019 at 16:34Godt nytår fra en af dine læsere som også har fulgt dig i en del år, ja, og besøgt Garnudsalg nogle gange. Du skriver så englene synger i dette indlæg og jeg bliver helt vild med 2019 allerede :) Alene de to smukke solnedgange vi har haft, giver grundlag for store smil.
Ønsker dig en masse glæde og humør i 2019 – og bliv endelig ved med at blogge, tit … :)
Liselotte
7. januar 2019 at 14:17Tusinde tak for de skønne ønsker for 2019 – og jeg fortsætter, så godt, jeg kan :-)
Marianne
3. januar 2019 at 20:19Rigtig godt nytår.
Glæder mig til at følge dig igen i år.
Og ja nogle gange går der lidt for mange dage mellem dine skriver.
Er måske blevet lidt afhængig ;)
Liselotte
4. januar 2019 at 14:10Tak og i lige måde, Marianne og ja, der går alt for mange dage :-)
Johnna Maibom
3. januar 2019 at 15:12Kære Liselotte. Vi er mange, der elsker din blog, så det ville være skønt, hvis du skriver tiere. Jeg har fulgt dig i fem år, tror jeg, og du inspirerer mig konstant. Jeg føler jo nærmest at jeg kender dig. Jeg glæder mig til at høre mere om sommerhuset. Vi har selv et, tæt på hvor vi bor, det er perfekt afstand, og skuldrene falder ned, lige så snart vi træder ind ad døren. Der er det tilladt at strikke en hel dag. Jeg ønsker jer alt det bedste i 2019.
Venlig hilsen
Johnna
Liselotte
4. januar 2019 at 14:09Tusinde tak for ønskerne for det nye år, Johnna – og ja, det ville være skønt at finde mere tid til at skrive her og så glæder jeg mig til hele dage med strik i sommerhuset :-)