Søndag med fornemmelse af sommer

Jeg er vågnet på til en søndag med fornemmelse af sommer. Sol og duften af græs, muld og de lavendelbuske, jeg strejfer på vej ned ad havegangen.

En kop kaffe kommer først til nu, hvor jeg er indenfor igen. Jeg havde travlt med at følge med Oskar, da vi skulle ud. Han løber frem og tilbage mellem terrassen og mig, for jeg skal med. Der er ingen tvivl om, at han nyder, at jeg gider gå med ud. Han under mig gerne at nyde, som han nyder, fornemmer jeg.

Vi er ikke i gang med haven endnu. Vejret har ikke været til det og de tidlige morgener er stadig så kolde, at det ikke vil give mening at sætte sommerblomster derud.

Engang kunne jeg ikke vente, men med årene er jeg blevet tålmodig. Jeg venter, til jeg er sikker på, at de vil trives. Indtil da nyder jeg bare et varmt hjørne uden udsigt til blomster, men med udsigt til træer, der grønnes og syren-knopper, der står på spring. Blomster skal nok komme, ligesom de sidste maleropgaver bliver udført i løbet af foråret og sommeren. Vi er snart i mål og jeg prøver ikke at lade mig stresse af, at der er så mange opgaver og så lidt tid.

Morgenens først vask er hængt ud. Jeg vasker videre. Det gode vejr skal udnyttes. I næste uge taler de om regn og frost igen. Jeg er i grunden svært tilfreds med, at jeg stadig kører på vinterdæk, men hvem kunne gætte, at det er tilpas, når man er midt i maj? Ikke mig.

I går var Oline forbi. Hun lavede en skøn og lækker brunch til os og så havde hun en kage med. Hold da på … den lagde sig tungt, skal jeg hilse og sige. Et lille stykke holdt resten af dagen :-)

Jeg hæklede en halv times tid i solen. Jeg lyttede lydbog og hæklede, mens jeg nød, at jeg for første gang dette år sad udenfor. Det var så dejligt. Andet er der ikke at sige til det. Jeg tror, at jeg vil prøve at gentage det i dag. En halv time. Mere kan jeg ikke holde ud, men sikke en halv time :-)

Rigtig god søndag til dig derude :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

7 kommentarer

  • Svar
    Catarina
    20. maj 2017 at 19:15

    Det var virkelig sommerlige temperature den søndag og her blev den også nydt i fulde drag. :-D Nøj, den kage ser da ALT ALT for lækker ud – send gerne Oline til Fyn for at bage ;-)

  • Svar
    Liselotte
    9. maj 2017 at 11:42

    Det var en skøn weekend med virkelig dejligt vejr, men jeg kan se, at I også nyder den slags og vi er da ved at være i underskud på lys-fronten :-)

  • Svar
    Karina Simonsen
    7. maj 2017 at 20:04

    Sikke en fin taske! God søndag også til jer. Dejligt med datteren på besøg! og så endda med kage. :-)

  • Svar
    ingridtunheim
    7. maj 2017 at 18:11

    Det er viktig å gjøre hagearbeid når man har lyst og ikke bare fordi man må. Da blir det Inge fin hage. Å nyte solen og ikke gjøre noe fornuftig er balsam for kropp og sjel.

  • Svar
    Nana
    7. maj 2017 at 12:45

    Tak! Og god søndag til dig! Det lyder som om den er godt planlagt :-) Dejlige forårsbilleder du viser! Tænk, at jeres æbler blomstrer. Det gør vores ikke endnu, men det gør til gengæld blommer og kirsebær, og det er heller ikke dårligt :-)

  • Svar
    Anne Holtegård Clausen
    7. maj 2017 at 10:37

    Vi lader også havearbejdet ske i det tempo der passer til vejr og kræfter… Vi når det jo nok!
    Det er jo vigtigt at nyde solen og de gode stunder. Lige lidt strik i et lunt hjørne med længsel mod varmere dage…
    God søndag… inkl en halv time med hæklenålen ude i solen.

  • Svar
    Charlotte Lind
    7. maj 2017 at 10:25

    Dejlige billeder. Hækling (eller strækning) og lydbog, det er også lige mig. Især de Sidste dage i en lang uge, jeg skal på arbejde. Da blir det ikke til så meget andet. Og jeg kører også stadig på vinterdæk

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)