Strikketerapi for en flosset sjæl

Strikketerapi for en flosset sjæl

Strikketerapi

Jeg strikker i disse dage. Jeg bruger det til at slappe af. Det er strikketerapi for en flosset sjæl. Jeg har svært ved at finde ro både udenpå og indeni. Tankerne kredser om den lille familie, som er så hårdt ramt lige nu. Jeg kan ikke finde ud af at være hjemme ved os selv og det skal jeg, for jeg er grådlabil og så tyndhudet, at jeg slet ikke burde møde verden. Jeg strikker …

Jeg kan ikke strikke komplicerede ting, men jeg kan strikke huer, så det gør jeg. Huer i alle mine rester. Jeg har endevendt en stor, skøn kurv, jeg har haft stående det sidste år. I den gemmer sig en masse rester. Enkeltnøgler fra restpartier, vi har købt hjem og også garn, jeg har brugt tidligere, men stadig har en rest af. Nu kommer det hele til ære og værdighed igen i form af bløde, skønne og varme huer.

Jeg er vild med Skyhill Hat

Jeg er så vild med den smukke Skyhill Hat fra Emily Rodens stemningsfulde bog Knits about Winter. Bogen er lige udkommet og jeg kunne ikke finde den i Danmark, så jeg smuttede til England og fandt den der. Den er så smuk og jeg får nærmest lyst til at strikke det hele i den, men jeg er altså startet med det lette først.

Jeg er allerede i gang med nummer tre. Man kan ikke have for mange varme huer og slet ikke, når jeg tænker på alle de strandture, jeg håber på at skulle nyde snart :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

8 kommentarer

  • Svar
    Marianne
    6. december 2018 at 18:13

    Sender varme tanker.

    Strikketerapi er godt.
    Smuk hue, ligner små snefnug der er i den…..

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      7. december 2018 at 18:12

      Tak og fnuggene er små glimmertråde ;-)

  • Svar
    Kaja
    6. december 2018 at 17:46

    Tænker på dig, vi der har været i situation at miste, bliver hårdt ramt, føler med dig knus Kaja

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      7. december 2018 at 18:11

      Ja, det er svære tider, Kaja, men vi får jo ikke noget valg :-)

  • Svar
    Sole
    6. december 2018 at 17:38

    Mine tanker er hos jer i Nordjylland!

  • Svar
    Jane
    6. december 2018 at 15:05

    Varme tanker til jer alle. Ære være hans minde.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      6. december 2018 at 15:55

      Tusinde tak, Jane. Vi sender alle de gode tanker ud til den lille familie :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)