Gennem Alperne – Østrig til Italien

Fra Østrig til Italien er turen lutter bjerge og derfor er den del af turen min absolutte yndling. Ind og ud. Op og ned. Fra bjerg til bjerg. Alperne byder på så utroligt mange smukke udsigter og jeg misunder altid dem, der bor midt i dem.

I virkeligheden bliver man sikkert blind for stor- og skønheden. Det bliver hverdagskost og man glemmer sikkert at lade sig overrumple af det fantastiske landskab og de smukke udsigter.

Jeg glemmer at tage billeder. Jeg lader mig nemlig overrumple og overvælde og bjergtage. Jeg suger bare skønheden til mig. Drikker af den kop, der er fyldt med anderledes og eksotisk udsigt for en dansker, som mig.

Når jeg når til at tænke på at tage billeder, er de smukkeste ting for længst passeret for mine øjne. Så er det for sent, men de lever på min nethinde og jeg kan leve længe på dem.

Fra Reutte til Pistoia

Denne gang skulle vi køre fra Reutte i Østrig til Pistoia i Italien. En tur på små 450 km, men fordi den går gennem Alperne og jeg altid insisterer på at gøre turen langsomt, er dagen næsten lige så lang, som de forgående.

Når vi kører gennem Fronhausen, ved jeg, at kameraet skal være klar. Lige udenfor byen passerer vi nemlig Kapelle Krebsbach og traditionen foreskriver, at jeg skal fotografere det lille, fine kapel.

Denne gang blev det til et hurtigt skud ud af vinduet og med mobilen, fordi der ikke var tid til andet. Sådan har det været hele vejen på denne tur. Flest skud i farten og med mobiltelefonens kamera, men enkelte taget med mit spejlrefleks, som altså kun er blevet luftet lejlighedsvist.

De frugt- og vinrige regioner

Kort tid efter kapellet passerer vi Brennerpasset og fortsætter ind i Italien. Vi kører langs med først Rivelaunbach og siden Adige, mens vi bevæger os længere og længere ind i Trentino-Alto Adige og videre ind i et lille hjørne af Veneto, inden vi kører ind i Emilia-Romagna og sluttelig ender dagen i Toscana.

I Trentino-Alto Adige og Veneto dyrkes der frugt og vin alle steder, hvor der er en ledig plads. Langs motorvejen er der udsigt til frugtplantager og vinmarker på bjergskråningerne og jeg forestiller mig, at alle frugttræerne står i blomst nu, for enkelte af dem var sprunget ud, da vi kørte retur.

Toscana – bløde, blide bakker

Vi ankom til vores bestemmelsessted først på eftermiddagen, men i stedet for at køre til hotellet, som vi plejer, fortsatte vi ud for at møde leverandører. Vi havde et tæt pakket program de næste to dage, så det var med at udnytte hvert et minut og vi fik købt både knapper og garn til Garnudsalg, inden vi endelig kunne tørne ind på hotellet.

Nemt og bekvemt

Det er ukompliceret at ankomme til et sted, man er bekendt med.

Sådan er det at ankomme til hotellet, vi altid benytter. Vi skal ikke spekulere over ret meget andet end hvad aftensmaden skal være. Resten kender vi. Vi kender værelserne. Vi kender personalet. Vi kender rutinen. Vi kender vejen ned til hotellets hyggelige restaurant, hvor de serverer virkelig lækker mad.

Vi ved, hvornår og hvor morgenmaden serveres. Vi ved, hvad den består af. Vi kan betjene kaffemaskinen. Vi færdes hjemmevant og det er bare rart og praktisk, når vi er på arbejde.

Vores udgangspunkt er hotellet, og det ligger centralt i forhold til de aftaler, vi havde med leverandører og potentielle samarbejdspartnere i de to dage, vi havde at gøre godt med, inden det også for alvor blev påske i Italien.

Vi nåede en hel masse …

Vi nåede utrolig meget på de to dage.

Mange besøg senere, sagde vi farvel til hotellet og pakkede bilen. Vi skulle længere mod syd. Vi havde booket et ophold i Umbrien. Ikke for at slappe af, men for at arbejde på nyt til Garnudsalg. Vi fik dog skabt plads til små oaser af oplevelser også, for det vi arbejder på, kræver hyppige pauser. Heldigvis.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.