Loading...
X

Hjerter i safran eller hvordan jeg aldrig får stoppet, mens legen er god

Åh som tiden dog går alt for stærkt, når man holder ferie. Jeg kan få åndenød ved tanken om, at jeg allerede har brugt de to første feriedage, men jeg har hygget mig og jeg er svært tilfreds med, at jeg har evnet at lave næsten ingenting.

I dag er det vildeste vist, at jeg har generet nabobiksens personale halvt til døde. Bagefter fandt jeg en glemt, safranfarvet cardigan bagerst i skabet.

Hjerter i Saffran

tirsdag 037

tirsdag 040

Kenneth har planer om at ville sælge lidt uldflor og jeg så straks chancen for at få afprøvet noget nålefiltning. Det er jo drønsjovt. Jeg er kun lige der, hvor jeg har opdaget, hvor nemt det er, men jeg er klædt umanerlig godt på med en bred vifte af trekanter, hjerter, hexagoner, cirkler og stjerner.

I dag fik cardiganen grå albuehjerter ligesom den fik et lille, diskret drys langs halsen. Måske smider jeg lidt andet på også. Fordi jeg kan. Og aldrig kan finde ud af at stoppe i tide …

Har du noget, jeg lige skal nålefilte på? Hva’?

14 kommentarer til “Hjerter i safran eller hvordan jeg aldrig får stoppet, mens legen er god
  1. Alice

    Jeg kender godt det ikke at kunne stoppe i tide, men det er jo bare så hyggeligt når man er i gang med at tilføje noget lige der hvor man synes der mangler:) Jeg synes nu at det er blevet fint det du ikke har stoppet i tide.

     
    Svar
  2. Elsebeth

    Tak for ideen :-) Skal lige sætte lidt farvet uld på en af de kedelige sorte – og måske stribede ribkanter eller noget….

     
    Svar
  3. Nola

    Rigtig flot med de hjertede albuer – passer skønt til safran. Joeee…… jeg havde da et par ting som du gerne måtte peppe op ;-) 
    god aften

     
    Svar
  4. Wong Wai

    Tusind tak for grinet, Liselotte :-)
    (( Læs din sidste linie – OG PRØV AT HOLDE MASKEN!!!! ))
    God aften og “restferie” til dig og dine :-)

     
    Svar
  5. Susan

    Nålefilt er sjovt og nemt, prøv at lave et billede! Her har du sat inspirationen på max – og tusinde tak for det:)
    4 trøjer – alle forskellige i garn og mønster, er det blevet til siden du gave opskriften løs. Fortsat god aften.

     
    Svar
  6. Gitte K

    Havde helt glemt nålefiltning, da jeg for år tilbage underviste i håndarbejde arbejdede jeg ofte med nålefiltning, børnene kunne nemlig relativ let lave nogle sjove og udtrygsfulde ting. Er spænd på at se hvad du falder og næste gang du har nålen i hånden.

     
    Svar
  7. Charlotte

    Hvor er den blevet fin din cardigan, med drys af hjerter. 
    For tiden kan jeg ikke stoppe med at bruge neon detaljer i forskellige afskygninger. 
    Pipingbånd, knapper, tråd og kantbånd, neon neon neon…. 
    Jeg er endnu ikke der, hvor jeg mener at jeg skulle være stoppet i tide. 
    Men måske om et par måneder??  ;o)
     
     

     
    Svar
  8. Susling

    Jeg har en superdyr kjole, som jeg lige kom til at bruge, mens jeg gjorde rent, og som nu har et par små grimme afblegede pletter – ja, undskyld, jeg har nogen gange hovedet under armen. Kunne du ikke lige sende et par smarte sort/grå filtede dimser? Alternativt, lægge et link eller noget til, hvordan man gør? Kunne f… godt bruge et par fif, nemlig.
    Venlig hilsen
    Håndarbejdsanalfabeten
     

     
    Svar
    1. Liselotte

      Det er så nemt, at du ville dø af grin, Susling. Jeg har købt en pakke med nåle og pude for 39 kroner i Panduro Hobby og der kan du også købe ulden til at filte med. Resten kan du se masser af eksempler på, hvis du Googler eller kigger på YouTube – det er SÅ nemt :-)

       
      Svar

Tak for at du giver dig tid til at gøre det endnu sjovere at læse med herinde :-)